AS HERREGAARD JAGTARRANGEMENTER
I TJEKKIET

AS Herregaard Jagt kan fra og med jagtsæsonen 2010 formidle jagt arrangementer
på Zidlochovice Forest Enterprise, Tjekkiet.



I 1400 tallet nævnes Zidlochovice første gang, som en fæstning på ”Ravruten” mellem Baltikum og Middlhavet. Zidlochovices jagtlige historie begynder for alvor, at tage form under Grev Sinzendorf (1696-1743). Fra da af anvendtes Zidlochovice af familierne Ditrichstein og Habsburg, som udgangspunkt for jagtlige, sociale og politiske sammenkomster. Ærkehertug Friedrich, som kommanderede de Østrig-Ungarske styrker under Første Verdenskrig blev født på Zidlochovice i 1856. Zidlochovice Forest Enterprise omfatter i dag ca. 28.000 hektar. Flere end 40 skytter opdrætter og udsætter årligt omkring 140.000 fasaner. Der afholdes årligt mere end 90 jagtdage på Zidlochovice Forest Enterprise.

I dag nedlægges der jævnligt rekord trofæer af kron- og dåhjort, mouflon og vildsvin.
Det er imidlertid klapjagt på fasaner, som AS Herregaard indledningsvis vil koncentrere sig om.



Alle klapjagtsarrangementer ”skræddersys” til respektive selskaber. Den minimale afskydning for et selskab på fra 8 til 10 jægere er i oktober til midt november fra 1.500 til 2.000 fasaner pr. dag. Fra midt november til midt december fra 750 til 1.500 fasaner pr. dag. Og fra midt december til og med januar fra 500 til 750 fasaner pr. dag.

Et normalt jagtarrangement inkluderer:
Modtagelse i lufthavnen i Wien
Transport fra lufthavnen til Zidlochovice og retur
Indkvartering på slottet Zidlochovice, i jagthytte eller på hotel
Morgenmad, frokost, aftensmad. Drikkevarer inkluderet
En lader og en sekretær pr. jæger (sekretæren registrerer hvad/hvor meget den enkelt jæger nedlægger)
Afgift for det ønskede daglige antal nedlagte fasaner
Transport til og fra jagtterrænerne
Patroner i kaliber 12, 16 eller 20
Tjekkisk jagt licens, jagt tilladelse, forsikring, invitation til at jage i Tjekkiet samt alle administrative gebyrer samt udgifter til rengøring af jagtvåben, fodtøj etc.
En engelsk-tjekkisk tolk tilknyttet hvert jagtselskab

Ikke inkluderet:

Private udgifter til eksempelvis room-service etc.
Leje af jagtvåben hvis jægerne ikke medbringer eget/egne jagtvåben
(€25 pr. våben pr. dag)
Drikkepenge til ladere og den øvrige stab
Flyrejse til og fra lufthavnen i Wien

Ring (Tlf. 5766 3320 / 2123 3904) eller e-mail for yderligere oplysninger og booking.

KOMMENDE LEDIGE
JAGTARRANGEMENTER
Vi har desværre ingen ledige jagtarrangementer i øjeblikket. Kontakt os venligst for at komme på venteliste eller for booking af specielle arrangementer.

Se evt. også vores jagtarrangementer i udlandet.